11.september = Cataloniens nationaldag
(Barcelona #35)


Idag, 11. september er det Cataloniens Nationaldag. Og da Barcelona er “hovedstad” i Catalonien, er det naturligvis noget, der også bliver markeret her.

Nationaldagen er ikke som i mange andre lande, hvor man fejrer et lands sejr, uafhængighed e.l. For i Catalonien markerer  nationaldagen i stedet det nederlag, de catalanske tropper led under den spanske arvefølgekrig i 1714.  

Da Ella Bella, storebror Otto, Mor og Far var i Barcelona, var de bl.a. forbi den gotiske kirke, Santa María del Mar (læs om deres besøg her: Santa Maria del Mar … (Barcelona #3)). Lige ved siden af kirken er der en lille plads med mindesmærket el Fossar de les Moreres. Det forestiller en stor fakkel, hvor der, til minde om de mange, der døde i årene 1713-1714, brænder en evig ild.

Storebror Otto fortæller Ella Bella, at den spanske arvefølgekrig kort fortalt var en krig, hvor der fra 1701-1714 blev kæmpet om magten i Spanien. De lande, der førte an i krigen, var Østrig, England, Holland og Frankrig. Det catalanske folk kæmpede på Østrigs side, men blev til sidst besejret af Frankrigs talstærke hær – d. 11. september 1714.

Storebror Otto fortæller videre, at ud over at koste en masse menneskeliv, blev nederlaget i 1714 afslutningen på over 800 år som (til tider delvis) selvstændig stat for Catalonien. En uafhængighed, der først blev genindført efter fascisten Francos død i 1975.

Men det er en helt anden historie …

Posted by Sara

Leave a comment


Scroll to Top