Skateramper med udsigt til Themsen …
(London #22)

Er der skaterglade i familien, så tag brættet under armen, næste gang turen går til London. Der er nemlig flere skjulte steder i den pulserende storby, hvor man kan få finpudset sine tricks.

Fx. i området ved South Bank Centre (SBC), som ligger på den sydlige side af floden Themsen. Her gemmer konstruktionerne af det gigantiske betonkompleks, SBC på flere alternative ramper og forhindringer. Og på en masse graffiti, naturligvis…

SBC indeholder flere koncertsale, bl.a. Royal Festival Hall. Derudover er der bl.a. et mindre bibliotek, boghandel, caféer samt flere gode og yderst familievenlige restauranter, fx. Wagamama, Eat og Giraffe. Om sommeren er der desuden flere gratis koncerter og festivaler på pladsen foran komplekset, så stedet er på mange måder et besøg værd. Både med og uden skateboard…

Læs mere om aktuelle koncerter, åbningstider o.l. på: www.southbankcentre.co.uk

Posted by Sara

Leave a comment


Scroll to Top