
Kælke/Kaffe-Kombi …
(Berlin #39)
Vejrudsigten for Berlin de kommende dage ligner til forveksling den i Danmark. Så skal I afsted til den tyske hovedstad,
så husk kælken (især hvis I kører i bil …).
For midt i Berlin ligger en meget børnevenlig kælkebakke, nemlig i parken Volkspark am Weinberg.
Det store park-område ligger ved U-Bahn station: Rosenthaler Platz. Så der er transport “lige til døren”. Midt i parken kan I desuden finde restaurant Nola´s am Weinberg. Og fra restaurantens liggestole og udendørs møblement er der en formidabel udsigt ud over parken – og dermed også kælkebakken. Så stedet er også et hit hos kaffe-tørstige voksne!
PS Kommer der ikke sne nok til, at kælken skal med på tur, så prøv i stedet parkens store legeplads. Den er placeret i det nordøstlige hjørne. Her er masser af moderne legereskaber og store områder med blødt blåt faldeunderlag.
Læs mere om restauranten Nola´s am Weinberg, menukort og åbningstider lige her: www.nola.de