Eventyrer Ida Tin …


Eventyrer Ida Tin kender om nogen til det at rejse. Både som barn og som voksen. For som datter af to vaskeægte opdagelsesrejsende (Nina Rasmussen og Hjalte Tin) har Ida fået rejselysten ind med modermælken. Således har Ida og hendes bror allerede i en tidlig alder været med over det meste af verden. For det meste som passagerer på deres forældres motorcykler. En rejseform Ida har beholdt – også efter hun selv er blevet mor.

Rejseformen i Ella Bellas eventyr er ikke baseret på masser af hestekræfter og store vidder, som tilfældet hos familien Tin. Men fokusset på familieoplevelserne og mødet med de forskellige kulturer har de to universer til fælles.

Derfor er det en stor glæde, at Ella Bellas eventyr – Berlin har forord af netop seje, inspirerende og ikke mindst rejselystne Ida Tin. Eventyrer og mor!

Læs et uddrag af det fine forord her
Med Ella Bellas eventyr i hånden har både børn og voksne et anker med på rejsen. Herfra kan de lade sig flyde rundt for at opdage og opsnuse alle de  uventede ting, som man ikke kan planlægge. Men forberede sig, det kan man godt. Både ved at læse i guidebøger og søge på nettet. Men i endnu højere grad ved at begynde at glæde sig til og spekulere over, hvordan der mon er der, hvor man skal hen. Og om man mon både får brug for klipklappere og gummistøvler. Det kan universet omkring Ella Bellas eventyr inspirere til.
(Læs resten af forordet, når Ella Bellas eventyr – Berlin kommer i handlen 14. juni 2012).

Teleselskabet TDC har også fået øje på Idas spændende personlighed, og hun kan lige nu ses i én af deres reklamer for Mit TDC … Hun er i selskab med andre prominente personer som L.O.C. og Peter Frödin. Måske mulige emner til næste bogs forord skal findes her …

Se mere om Ida Tins TDC her: www.tdc.dk/ida-tin

Posted by Sara

Leave a comment


Scroll to Top