
Verdens lææængste galleri …
(Berlin #19)
Verdens længste galleri hedder East Side Gallery, og det ligger i Berlins Friedrichshain-bydel. 1316 meter af Berlinmuren er brugt som et kæmpe, udendørs lærred af i alt 118 forskellige kunstnere. Far synes, det ser flot ud, så han tager straks kameraet frem for at fotografere nogle af de mange farverige malerier.
Ella Bella synes, at det er en meget lang mur. Hun bliver faktisk en smule træt i benene af at gå hele vejen fra den ene ende til den anden. Så da storebror Otto fortæller hende, at Berlinmuren oprindeligt var en hel del længere, bliver hun helt forpustet ved tanken.
Mor supplerer og siger, at i alt var Berlinmuren hele 155 km lang. Heraf gik 43 km af muren lige igennem Berlin, og 112 km af muren gik hele vejen rundt om resten af Vestberlin. Men det er en helt anden historie …
Læs mere om kunstnerne og historien bag det anderledes galleri på: www.eastsidegallery.com