Verdens ældste sten …
(London #29)


Da Ella Bella, storebror Otto, Mor og Far var i London, fik de mulighed for at røre en helt utrolig gammel sten. Faktisk er stenen den ældste ting, nogen af dem nogensinde havde rørt – og forventeligt nogensinde vil røre. For en alder på hele 4,5 milliarder år er der ikke mange, der kan “hamle op med”.

Stenen er udstillet ved indgangen til London Planetarium. Planetariet er idag at finde ved the Royal Observatory i Greenwich. Det er her, man kan “finde” Greenwich Mean Time (GMT) – dvs. det sted, hvor kloden bliver delt i en østlig og en vestlig halvkugle af længdegraden 0. Indtil for nyligt havde planetariet til huse i den karakteristiske bygning med det ir-grønne og kuppelformet tag i Marylebone Road, tæt ved Baker Street (der hvor Sherlock Holmes´museum ligger (se blogindlægget: Sherlock Holmes i biffen og i Baker Street (London #11)). Idag er den specielle bygning en del af  Madame Tussauds voks-kabinet  (se blogindlægget: Besøg Madam T (London #26) for mere info + billede).

Planetariet viser, udover meget gamle sten og diverse illustrative forklaringer på jordens opståen, et bredt udbud af astronomi-relaterede film. De bliver vist i det nye laser-digitale planetarium – en oplevelse, der især var stor og medrivende for storebror Otto og Far.

Læs mere om London Planetarium og the Royal Observatory her: www.visitlondon.com

Posted by Sara

Leave a comment


Scroll to Top