¡Vamos a la playa!
(Barcelona #27)


Der er mange grunde til, at Barcelona er en fantastisk by at tage på eventyr i. For hele familien. Én af grundene er uden tvivl, at stranden ligger helt tæt på byen. Og på mange mange måder er den en seværdighed i sig selv!

Ella Bella og Otto har glædet sig meget til at svømme og plaske med vand i Middelhavet. Og så selvfølgelig prøve de mange forskellige aktiviteter, der er langs den smukke strandpromenade. For her er både klatretårne, motionsudstyr, cykeludlejning, salg af strandlegetøj m.m. Og så er her selvfølgelig flere caféer nærmest helt nede i vandkanten, hvor Mor kan købe kaffe…

For overblikkets skyld er stranden, der strækker sig over fire kilometer langs kysten, inddelt i mindre sektioner. De to, der ligger tættest på byen, Playa de Sant Sebatià og Playa de la Barceloneta, er de mest populære – både blandt lokale og turister.

Imens Ella Bella og Otto skyller kroppen under bruserne, fortæller Far, at Barcelonas strand faktisk er kåret som en af de bedste bystrande i verden. Og med det bløde, hvide sand, kan Ella Bella og Otto sagtens forstå hvorfor!

¡Vamos a la playa!

Posted by Sara

Leave a comment


Scroll to Top