
Tysk Teknik, Tak …
(Berlin #38)
Både storebror Otto og Far kan godt lide teknik. Så da familien er i Berlin, skal de selvfølgeligt fordi det store Deutsches Technikmuseum, der ligger i bydelen Kreuzberg. Ella Bella vil også med – især da hun hører, at museet har et stort og gammelt lokomotiv.
Imens de går hen til museet, fortæller Mor, at der i området Kreuzberg bor masser af mennesker. Også masser af mennesker, der ikke oprindeligt kommer fra Tyskland. For tilbage i 1960´erne var der et stort antal indvandrere fra især Tyrkiet. Mange af dem bosatte sig i netop Kreuzberg. Det kan man idag bl.a. se på de mange tyrkiske forretninger og restauranter i bydelen. Ella Bella synes, her dufter dejligt, og hendes mave begynder at rumle. Så familien bliver enige om, at de vil spise frokost, inden de går ind på teknik-museet.
Imens Far bestiller fire döner kebab ved en lille tyrkisk restaurant, oversætter Mor ordet Kreuzberg. Hun siger, det betyder Korsbjerget. I bydelen ligger der nemlig en 66 meter høj bakke. Og på bakken står der et krigs-mindesmærke. Mindesmærket ligner et kirkespir, så derfra kommer ordet kors.
Ella Bella, storebror Otto, Mor og Far bliver enige om, at de vil se bakken med mindesmærket senere – nu er det nemlig tid til at opleve og lære en masse om alverdens tekniske vidundere. Storebror Otto glæder sig helt vildt!
Læs mere om Deutsches Technikmuseums åbningstider, entrépriser o.l. her: www.sdtb.de