
Super Spitze Spiele (Museum) …
(Berlin #34)
Trænger I til et lille afbræk fra alle de kulturelle oplevelser rundt i Berlin, så tag en tur på det spændende (og til dels interaktive) Computer Spiele Museum.
Museet, som er one of its kind i Europa, ligger ganske tæt på den centralt placeret Alexanderplatz. Hundredevis af affekter, som alle har noget at gøre med computerspils-verdenen, er samlet her. I kan bl.a. møde mange af de kendte computerspils-karakterer såsom Pacman, Lara Croft, Space Invaders og mange mange flere, opleve masser af “nørdet” gadgets – og så selvfølgeligt se udviklingen i de forskellige spillekonsoller, der har været på markedet igennem tiden.
Både storebror Otto og Far elsker at spille computer. Og Ella Bella er også begyndt at pille ved familiens iPad. Så de var alle totalt klar, da de fik museet anbefalet af en af deres venner. Mor, der er knap så teknik-interesseret (som i overhovedet ikke), valgte i stedet at blive ude på den store Karl-Max-Allee. Som udgangspunkt for at kigge på de mange kæmpe bygninger i “stalinistisk bryllupskage stil” – men i lige så høj grad også for at finde en god kop kaffe.
Læs mere om Computer Spiele Museums adresse, åbningstider og alt muligt andet her: www.computerspielemuseum.de