
Super kælkebakke udsigt …
(Berlin #8)
Kommer der mere sne i Berlin end i Danmark, så tag ungerne med på kælkebakken. Hvis altså I skal til Berlin…En værdig og børnevenlig kælkebakke-kandidat finder I i Volkspark am Weinberg.
Det store park-område ligger ved U-Bahn station: Rosenthaler Platz. Så der er transport “lige til døren”. Midt i parken ligger desuden restaurant Nola´s am Weinberg. Og fra restaurantens liggestole og udendørs møblement er der en formidabel udsigt ud over parken – og dermed også kælkebakken.
Kommer der ikke sne nok til, at kælken skal med på tur, så prøv i stedet parkens store legeplads. Den er placeret i det nordøstlige hjørne. Her er masser af moderne legereskaber og store områder med blødt blåt faldeunderlag.
Nola´s am Weinberg har åbent dagligt fra kl. 10-01.
Adressen er Veteranenstraße 9.