SælSafari Rømø med skib
(Vadehavet #45)


Der findes et utal af dyr i Nationalpark Vadehavet – fra helt små insekter til store sæler. Og netop sælen, som er det største rovdyr her, er der gode muligheder for at komme helt tæt på. 

For med træskibet “Rosa Paluka” kan man sejle tæt på sandbankerne uden at forstyrre sælerne, når de soler sig, eller venter i vandet på muligheden for et hvil. Det er selskabet “Sort Safari”, der står bag arrangementet, og de udbyder som de eneste sejlture i Vadehavet.
Turen starter med “Rømø-Sild Færgen” fra Havneby (på Rømø) til byen List på den tyske ø, Sild. Herfra sejles man ud til sandbankerne. Ud over at være næsten sikre på at få øje på store grupper af sæler, fiskes der på sejlturen med mini-trawl bl.a. efter krabber, rejer, østers, søstjerner og småfisk. Og der er lejlighed til både at se, røre og smage på havdyrene.

Så tag med og oplev Vadehavet helt tæt på, hør om sæler og det helt unikke liv i et af verdens vigtigste tidevandsområder.

Få den praktiske information om turen lige her: www.sortsafari.dk

Posted by Sara

Leave a comment


Scroll to Top