Sig ¡Hola! til Caspar, Melchior og Balthazar …
(Barcelona #21)


For de fleste af os er julen overstået for denne gang. Juletræet er sat på gaden og julepynten er pillet ned og pakket i kasser til næste år. Men egentligt slutter julen først sådan helt rigtigt d. 6. januar. Nemlig med med fejringen af helligtrekonger.

Fejringen er en tradition, der igennem mange, mange år er blevet fastholdt i Spanien – og ikke mindst i Barcelona. For her er julefesten stadig i fuld gang. Folk fortsætter med at købe gaver, og de blinkende julelys får lov til at hænge lidt endnu. For lige om lidt ankommer ​​Los Reyes Magos, som vi på dansk kender som de tre vise mænd eller de hellige tre konger. 

Dagen før helligtrekongers dag, dvs. på søndag d. 5. januar, kommer de tre konger på ægte royal vis sejlende ind til Barcelona. De lægger til kaj nedenfor Columbus-søjlen kl. 17, hvorefter der er en gigantisk parade igennem den centrale del af Barcelona. Turen slutter ved foden af Montjüic-bjerget kl. 21.30, hvor springvandet, Font Màgicalaver en storslået finale på den flotte parade. Ovenstående billede er fra et af de forrige år, hvor de tre konger, Caspar, Melchior og Balthazar vinker til de mange fremmødte mennesker.

Så er I så heldige at være i Barcelona (eller andre dele af Spanien, hvor traditionen på bedste vis også bliver fastholdt) på søndag d. 5. januar, så stå klar på en del af paraden-ruten. I finder den eksakte tur gennem byen lige her:
Cavalcada de Reis 2014 Barcelona

Og læs mere om hele arrangementet her: www.barcelonayellow.com

Posted by Sara

Leave a comment


Scroll to Top