Pariser Platz midt i Berlin …
(Berlin #43)


Lige midt i Berlin er der en masse gamle bygninger. Nogle af bygningerne er historiske mindesmærker – f.eks den store port Brandenburger Tor. Så her var Ella Bella og familien selvfølgeligt forbi, da de var på tur i byen.

Området omkring Brandenburger Tor og den lange allé Unter den Linden var omkring 1900-tallet det sted, hvor de finere folk mødtes. Så drak de kaffe af tyndt porcelæn, mens de diskuterede politik og andre ting. Mor får pludselig lyst til kaffe. Far synes, det lyder fint, så længe de ikke skal diskutere politik.

Imens Mor og Far kigger efter en café, har Otto hjulpet Ella Bella med at stave sig igennem teksten på det flotte skilt. Hun synes, det er underligt, at der er en plads, der hedder Pariser Platz. De er jo i Berlin og ikke i Paris. Men skiltet er flot, og Far hjælper Ella Bella op til en svingtur. Og skynder sig derefter at tage et billede af hende …

Læs mere om Brandenburger Tor på et af de forrige blogindlæg: Must see … (Berlin #15) – og læs mere om Unter den Linden her på bloggen inden så længe …

Posted by Sara

Leave a comment


Scroll to Top