
Oplev blå mosaikker en masse …
(Berlin #16)
I den ene ende af Kurfürstendamm i Berlin ligger en noget speciel kirke, der hedder Gedächtniskirche. Den store gamle ruin og de to mere moderne bygninger, som tilsammen udgør kirkekomplekset, er et besøg værd. Både som den påmindelse om 2. Verdenskrigs mange ødelæggelser, som den bibeholdte ruin er et eksempel på. Men også fordi der inde i det otte-kantede kirkerum er et meget specielt lys.
Blå mosaikker på alle bygningens sider skaber en fortættet og nærmest ophøjet atmosfære. Og så er der oftest en stol ledig, hvis I trænger til at hvile benene for en stund. Så et besøg i det særegne kirkerum er på mange måder en godt afbræk fra Berlins mange indtryk.
(Husk at gå til højre, så snart I kommer ind i kirken, hvis I ønsker at se den berømte (og originale) Stalingrad Madonna. Kul-tegningen af jomfru Maria med Jesus-barnet blev tegnet juleaften i 1942 af den tyske soldat Kurt Reuber).