
Mo(hohoho)vember Part 5 …
Ella Bella og storebror Otto glæder sig, for så må de endeligt tage hul på deres chokoladejulekalender.
Far glæder sig også … Men det er mere fordi, at han så endeligt må fjerne den gigantiske skovsnegl, der har vokset sig større og større på hans overlæbe i løbet af november. Han har holdt ud, fordi han har støttet en god sag. Og undervejs har han da også seriøst overvejet at beholde det nye look. Men det er vist ikke alle i familien, der er helt enige om, at det klæder Far med biker-skæg og en Harley i garagen … (Især ikke Mor).
I alle tilfælde vågnede Far her til morgen. Med sløjfer i skægget. Der er ingen, der vil indrømme, at det er dem, der har gjort det. Ella Bella er overbevist om, at det må være drillenissen, der er ude på tidlige juleløjer. Det giver Mor hende helt ret i …
Se et samlet overblik over Fars Movember her på bloggen imorgen. Det har været skægt …
Læs mere om Movember, og om hvordan mænd verden over har ladet overskægget stå i hele november for at støtte op om det gode formål: dk.movember.com