Kom til fødselsdag på Picasso-museet …
(Barcelona #14)


Den smalle gade, Carrer de Montcada, hvor de imponerende stenpaladser kun lader en lille strimmel blå himmel være synlig, har siden 1947 været et af Barcelonas nationalmonumenter. Og en gennemgribende restaurering af gaden har efterfølgende gjort den til hjemsted for flere gallerier og museer. Herunder det meget velbesøgte Picasso-museum.

Og sådan har det været i meget præcist 50 år. For siden 1963 har det berømte museum haft til huse i Carrer de Montcada 15-23 – så det fylder godt op  i den smalle gader med sine mørkbejsede træporte.

Vil I være med til at fejre museets “fødselsdag”,  så er der mulighed for det helt frem til 16. februar 2014. For museet har valgt at lave hele tre dokumentariske udstillinger, der hver især forholder sig til de forgange fem årtier.

Så hvis I har Picasso-elskere i familien, kan det være en god idé at planlægge turen lidt, så I rammer den af de tre udstillinger, der vil have mest interesse. Første udstilling omhandler museets begyndelse (9. marts – 9. juni 2013), den næste viser en udstilling om museets kollektion (4. juli – 20. oktober 2013), og den sidste en gennemgang af de udstilinger, museet har afholdt gennem siden dens åbning i 1963 (14. november – 16. februar 2014).

Læs mere om museet og dets udstillinger lige her: www.museupicasso.bcn

Posted by Sara

Leave a comment


Scroll to Top