
Juletid = Skøjtetid …
(London #59)
For mange er juletid = skøjtetid. Noget de fleste storbyer for længst har opdaget.
Den engelske hovedstad London er naturligvis ingen undtagelse. Her bliver det imponerende springvand ved Somerset House hvert år omdannet til den fineste skøjtebane, som på lokalsproget hedder Ice Rink. Fastboende og turister valfarter til! (Se Ella Bellas og resten af familiens besøg i den smukke, ny-klassicistiske bygning lige her: (Skøjt midt i London … (London #48)).
Så skal I til London i tidsrummet fra idag, d. 14. november og helt frem til 5. januar, så kig forbi Somerset House og få en vaskeægte storbys Bambi på glatis-oplevelse.
Læs mere om det hele lige her – og husk, det kan være en god idé at booke billetter i god tid!: www.somersethouse.org.uk