Hamburg i Berlin …
(Berlin #41)


I Berlin er der et sted, der hedder Hamburger Bahnhof. Storebror Otto fortæller Ella Bella, at ordet Bahnhof betyder banegård. Og da Far peger stedet ud på deres bykort, kan de se, at Hamburger Bahnhof  kun ligger få hundrede meter fra byens store hovedbanegård, Berlin Hauptbahnhof. Det var her, familien ankom med toget forleden dag.

Både Ella Bella og storebror Otto synes, at det er ret så underligt, at der ligger to bygninger, der begge hedder noget med banegård så tæt på hinanden. Og at én af dem også hedder noget med Hamburg – det er jo et helt andet sted i Tyskland …

Så fortæller Mor, at Hamburger Bahnhof ikke er blevet brugt som banegård i næsten 130 år. Stationen blev nedlagt i 1884 – kun 37 år efter, at den blev indviet (i 1847). Da der stadig kørte tog på skinnerne, fungerede stedet som endestation for jernbanen mellem Berlin og Hamburg – og derfor fik stationen altså navnet Hamburger Bahnhof. 

Idag bliver den store stations-bygning brugt som museum. Og Mor, der elsker at kigge på kunst og arkitektur, foreslår derfor, at de skal tage et smut forbi. Først tænker Ella Bella, at det må være ret så støvet et sted at kigge på kunst, og at de ting, der bliver udstillet på museet, må være ret så gamle. For bygningen er jo meget ældre en oldemor. Men så fortæller Mor, at museet hedder Museum für Gegenwart. Det ved hverken Ella Bella eller storebror Otto, hvad betyder. Så Far hjælper dem med at oversætte det til noget i stil med: museet for nutidskunst. Det lyder knap så støvet, så Ella Bella (og storebror Otto + Far) er klar!

Læs mere om Hamburger Bahnhof, Museum für Gegenwarts aktuelle udstillinger, åbningstider og eksakte placering

lige her: www.hamburgerbahnhof.de

Posted by Sara

Leave a comment


Scroll to Top