Fodbold, fodbold, fodbold…
(Barcelona #29)

camp-nou
Storebror Otto ELSKER fodbold. Så de sidste mange uger har han selvfølgelig set så meget EM-fodbold som overhovedet muligt. Og selvom Otto selvfølgelig har glædet sig til selve finalen, er det alligevel lidt trist, at den spændende turnering er slut! 

For at muntre sin storebror lidt op, får Ella Bella Far til at finde feriebillederne fra Barcelona frem. For på turen var de nemlig forbi byens “lokale” fodboldstation, hvor Far naturligvis fotograferede Otto, stolt stående med en fodbold under armen. Otto smiler, da han ser billedet, og han genfortæller straks alt det, han ved om stedet, til Ella Bella. 

Stadionets originale navn er Estadi del Futbol Club Barcelona. Det betyder noget i retningn af FC Barcelona’s stadion. Dog kender langt de fleste, både fodboldfans og almindeligt dødelige, stadionet som Camp Nou eller Nou Camp. Det betyder ny fodboldbane.

Camp Nou er der plads til hele 99.354 siddende tilskuere. Dermed er stadionet det tiendestørste i verden – og det største i Europa. Ud over at se spillearenaen med de karakteristiske bordeaux, gule og mørkeblå farver, besøger fodboldinteresserede turister tit stadionets museum.

Camp Nou´s museum hedder El Museu del Barça. Og med omkring 1.200.000 besøgende hvert år, er det det mest besøgte museum i Catalonien. Ella Bella kan huske, at hun var allermest imponeret over de ufatteligt mange trofæer. Mere end 400, fik hun sammen med storebror Otto talt sig frem til. Så det må vist være et ret godt fodboldhold, dem der fra FC Barcelona

Læs mere om stadionet, fodboldklubben og dens historie på: www.fcbarcelona.com

Posted by Sara

Leave a comment


Scroll to Top