
Le Tour de France 2017(Paris #19)
SÅ er det igen blevet tid til den største årligt tilbagevendende sportsbegivenhed i verden. Nemlig Tour de France!
Cykelløbet begynder lørdag d. 1. juli og varer frem til d. 23. juli.
Otto har ved tidligere års Tour de France forklaret Ella Bella om begreber såsom “vandbærer”, “førertrøje”, “prikkede bjergtrøje” osv., ved hjælp af de de små cyklister, som Far købte til dem, da de var på eventyr i Paris. Så i år sidder Ella Bella (måske) med i sofaen, når de mange cyklister kører over skærmen.
I årets Tour de France deltager i alt 198 cyklister fordelt på 22 forskellige hold. Og som altid slutter den 21 etaper lange tur med en slutspurt på den brede, parisiske boulevard, Champs-Élysées. Det er der, hvor Arc de Triomphe de l’Étoile troner i den ene ende. Ella Bella glæder sig allerede til et gensyn med den smukke triumfbue, når cykelløbet slutter om cirka 3 uger. (Læs mere om Ella Bellas besøg ved den parisiske triumfbue her: Arc de Triomphe de l´Etoile … (Paris #5))
Find mere info om Tour de France 2017 på den officielle hjemmeside: www.letour.fr