Farvekridt og julestemning
(London #6)

Da Ella Bella og familien sidst var i London, var de forbi kirken St Martin in the Fields´ krypt. (Kirken ligger lige ved Trafalgar Square). Udover en hyggelig café, med jazz hver onsdag aften, er der også et såkaldt Brass Rubbing Centre. Lige noget for Ella Bella og storebror Otto. 

Med forskellige farvede kridt fik de overført gamle middelalderlige messingtryk til de fineste billeder. Og storebror Otto, som er Harry Potter fan, gik ikke forgæves… Mor har efterfølgende købt et par fine rammer til to af deres tegninger, så nu er julegaven til Morfar klaret.

Kirkens smukke omgivelser + det omfattende juleprogram med klassiske koncerter, carols og julegudstjenester, gør stedet til et oplagt besøg i december. For chancen for at komme i den rette julestemning er stor, og hvert arrangement er en oplevelse. Men der er rift om pladserne, så husk at booke billetterne i god tid. Tjek mere på www.stmartin-in-the-fields.org

Posted by Sara

Leave a comment


Scroll to Top