
Den fantastiske isbutik, Eyescream & Friends, der ligger i skønne Barcelona, er nævnt før her på bloggen. Men en succes må gerne gentages – ikke mindst så nye læsere kan få nys om det ret unikke sted.
Alle i Ella Bellas familie er vilde med is. Især storebror Otto, der altid er god til at spotte nye, sjove steder, når familien er på eventyr. Det var også tilfældet, da de var i Barcelona.
På vej ned mod stranden fik storebror Otto pludseligt øje på lille, sjov isbutik, med en masse farverige figurer ved indgangen. Og før Mor eller Far kunne nå at sige noget, stod storebror Otto inde ved butikkens disk …
Stedet hedder som nævnt Eyescream & Friends, og det unikke koncept går ud på som følger (se billeder startende fra øverst venstre hjørne mod højre):
1) Først går man ind i den lækkert designede butik.
2) Herefter tager man et pap-sæt, der består af holder, skål og ske.
3) Så vælger man to toppings, der skal spises sammen med isen.
3) Så fortæller man ekspedienten, hvilken slags smag ens is skal have.
4) Herefter skære ekspedienten ultratynde skiver af en kold klump is på en speciallavet maskine
5) Så sætter man de to valgte toppings op i holderen sammen med den superlækre is, som tilsidst får påført to øjne.
6) Værs´go at spis!
PS Øjnene er lavet af sukker, så de kan også spises …
Find adresse + mere information lige her: www.eyescreamandfriends.com