
Ella Bellas Far har fået nye bukser …
(Oslo #1)
Ella Bellas Far har fået nye bukser. Eller det tror Ella Bella ihvertfald. For forleden overhørte hun Mor sige til Far, at han da vist havde taget spenderbuksen på … Dem synes Ella Bella ikke, hun havde hørt om før …
I alle tilfælde har Far spontant bestilt billetter til en forlænget weekend i Oslo – for hele familien. Ella Bella og storebror Otto glæder sig til at spise is på Aker Brygge, lege på taget af Den Norske Opera, se flotte stenskulpturer i Vigelandsparken osv. osv. Mor glæder sig til at drikke god kaffe og Far til at spise masser af brunost.
Der er flere muligheder for at komme billigt til Oslo. F.eks. kan I flyve fra Tirstrup lufthavn (ved Aarhus) til Rygge lufthavn
(ca. 70 km fra Oslo centrum) med flyselskabet Ryanair. Se mere på: www.ryanair.com.
Fra Københavns Lufthavn er der dirkete fly til Gardemon Lufthavn med flyselskabet Norwegian. Læs mere på: www.norwegian.com