
Den lækreste italienske is – i London …
(London #12)
Storebror Otto kan godt lide sne. Men han kan i endnu højere grad lide is. Især når den er italiensk! Så selvom årstiden ikke lægger op til is-spisning, så tænker storebror Otto alligevel tilbage på den meget fine is-bar, familien fandt, da de var i London. Lige pludseligt lå den der bare. Midt i et lille marked. (The Chelsea Farmers Market, www.chelseafarmersmkt.org).
Stedet hedder Dri Dri Gelato. Det betyder Dri Dri is… Ella Bella fik nemlig Far til at spørge den søde pige, der stod bag disken om det spøjse navn. Og hun fortalte, at ejeren havde valgt navnet Dri Dri, fordi det lød sjovt. Det synes Ella Bella også.
Der findes to af de fine Dri Dri is-barer i London. Og der er udbringning af den lækre is inden for 45 minutter. Men det er vist kun, hvis man har en adresse i London… Så gør i stedet som Ella Bella og hendes familie – og kig forbi enten
Dri Dri Chelsea, 125 Sydney Street
eller
Dri Dri Notting Hill, 189 Portobello Road
Læs mere på www.dridrigelato.com