De tre K´er: Keramik, Kaffe og Kreativitet …
(London #17)

Ella Bella elsker at tegne og male. Og gerne på alle mulige forskellige ting, hvis hun kan komme afsted med det. Indtil videre har hun tegnet på papir, pap, alle mulige kasser, sine bukser (vist mest en fejl), storebror Ottos undertrøje (har han endnu ikke opdaget) vægge (mest steder, hvor Mor og Far forhåbenligt ikke vil opdage det), bedstemors sofa (under en pude), rutschebanen på legepladsen (ikke så smart), på undersiden af Fars kontorstol (dét opdager han med garanti aldrig…) – og nok også flere steder, hvis hun tænker sig godt om…

Men hverken Ella Bella eller storebror Otto har prøvet at male på keramik. Så da de på turen i London tilfældigt kom forbi den fine café Biscuit Ceramic Café, skyndte de sig ind. Alle de fine farver og spændende former fik fanget deres nysgerrighed. Og da både Mor og Far alligevel var ved at trænge til en kaffepause, passede det hele den lille familie fint.

Konceptet hos Biscuit Ceramic Café er ganske enkelt. Vælg et stykke blankt keramik fra det alsidige udvalg. Der er i alt fire forskellige priskategorier: 12£, 16£, 20£ og 24£. Mal og dekorer derefter som hjertet begærer. Få jeres masterpieces brændt (tager ca. 1 uge) og afhent dem derefter i butikken/få dem sendt hjem. Voilá.

Adressen er: Biscuit Ceramic Café, 3-4 Nelson Road, Greenwich (jeps, det er tæt på det der sted, hvor man kan finde Greenwich Mean Time… mere om det senere…). Tjek åbningstider og andre infos på: www.biscuit-biscuit.com

Posted by Sara

Leave a comment


Scroll to Top