¡Bienvenido a Barcelona! … #100


I gårdsdagens udsendelse af Aftenshowet DR1 var der et ganske interessant indslag med livsstilseksperten Henrik Byager. Han snakkede om gennemsnitsdanskeren med udgangspunkt i Statistisk Årbog 2012.

I denne sammenhæng er det relevant at fremhæve (gennemsnits)danskerens rejseformer. For de er med til at underbygge de gode intentioner, Ella Bellas eventyr har. For som Henrik Byager sammenfatter, så er ferien “… en af de ting, der har overlevet krisen. Vi prioriterer vores ferie super højt . Det er noget af det, vi allernødigst vil undvære, og vi tager mange flere forskellige steder hen …”.

Han siger videre, at  “… gennemsnitsdanskeren tager på små hyggelige storbyferier (…) Verden er blevet stor. Verden er blevet åben for danskerne, og vi kan godt lide at tage ud i den …”

Desuden er en af konklusionerne i Statistisk Årbog 2012,  at “… gennemsnitsdanskeren ville sende et postkort fra Barcelona … Spanien står i den danske bevidsthed som et sted, hvor der er garanti for en god ferie … (Spanien har det) allerypperste indenfor arkitektur, gastronomi, fodbold osv.”.

Så lad mig hermed bruge mini-jubilæet (denne BLOGS INDLÆG nr. 100) til at  introducere næste destination, hvor der bliver lagt op til kulturelle storbyoplevelser for hele familien …

¡Bienvenido a Barcelona! (eller ¡Benvingut a Barcelona!, som de siger på catalansk …)

Posted by Sara

Leave a comment


Scroll to Top