
Besøg Madame T.
(London #26)
En af de mest besøgte attraktioner i London er voksmuseet Madam Tussaud´s. Museet, med den sjove grønne kuppel, ligger i udkanten af Regent´s Park, og huser et stort antal af kendte personligheder. Alt lige fra Hollywood-skuespillere som f.eks. Brad Pitt og Charlie Chaplin, til nogle af verdens mest betydningsfulde ledere som f.eks. Barack Obama og Martin Luther King.
Ella Bella var især meget begejstret for at blive fotograferet sammen med teenage-idolet Justin Bieber. Han var lavet så livagtigt, at Ella Bella næsten glemte, at det kun var en voksmodel. Storebror Otto syntes klart, at området med alle tegneserie-heltene såsom Spiderman og Captain America var sejest.
Så den eftermiddag, den lille familie besøgte det berømte museum, kom Far i allerhøjeste grad på overarbejde med sit kamera. For Ella Bella og storebror Otto havde mange idoler, de gerne ville foreviges sammen med … (og så skulle Mor jo også lige have taget ét enkelt billede sammen med David B. (B. som i Beckham …).
Læs mere om åbningstider og entrépriser på: www.madametussauds.com