
Besøg Berlins STØRSTE julemarked …
(Berlin #53)
Rundt omkring i Europa er der hvert år masser af julemarkeder. Og for de flestes vedkommende er de et besøg værd.
Hvis man skal vælge én europæisk by, der skiller sig ud på både mængde og kvalitet ifht. julemarkeder, så må det uden tvivl være Tysklands hovedstad, Berlin. Over 50 markeder er spredt ud over byen, og flere millioner mennesker valfarter til for at smage på julens søde sager, købe håndlavet julepynt og komme i den helt rigtige julestemning.
Berlins største marked er det, der hvert år bliver afholdt ved den smukke kirke, Kaiser Wilhelm Gedächtniskirche. Markedet er så populært, at der alene her kommer omkring 2 millioner besøgende. Markedet har åbent alle dage helt frem til søndag d. 4. januar 2015. Selv juleaftensdag er der åbent fra kl. 11-14. Og nytåraften lukker markedet først kl. 2!
Så skal julen/nytåret fejres i Berlin, så husk at tage et smut forbi den smukke Gedächtniskirche, der er kendt for sine mange blå mosaikker.
Læs mere om Ella Bellas og familiens besøg ved kirken lige her: Oplev blå mosaikker en masse … (Berlin #16)
Og tjek hele julens åbningstider for det populære julemarked ved Gedächtniskirche lige her: www.berlin.de