Bad i Berlin
(Berlin #54)

arena-bad
Vejrprognoserne for Berlin i weekenden lover høje temperaturer. Så mon ikke mange får lyst til at hoppe i floden Spree, der med sit sølvgrå vand skærer sig igennem den tyske hovedstad.

Heldigvis findes der rundt i byen masser af alternativer til et beskidt flod-bad. Og da Ella Bella og familien var på eventyr i Berlin, besøgte de et par af stederne. Ella Bella og storebror Ottos favorit var helt klart Arena Badeschiff. For med sin store swimmingpool, der er placeret i kanten af et kunstigt strandområde, er det på en måde som at bade ude i den føromtalte flod. Altså bare uden at blive beskidt.

Mor var også vældigt godt tilfreds med stedet. For imens de andre gik i vandet, og hun holdt øje med deres tasker, var der rig mulighed for at bestille en kop kaffe. Eller to …

Om sommeren har bassinet åbent mandag – søndag fra kl. 8 – 24. Men det sjove svømmebassin kan besøges hele året. Når det bliver koldt, bliver poolen nemlig overdækket, så man kan stadig kan få en dukkert. Også selvom man nok ikke lige trænger til at blive kølet ned, når der er minusgrader udenfor…

Arena Badeschiff ligger i bydelen Friedrichshain, og I kan læse mere om stedet her: www.arena-berlin.de

Posted by Sara

Leave a comment


Scroll to Top