Alexanderplatz – Midt i Mitte …
(Berlin #49)


Lidt historisk info om Berlin, inden det hele går op i julerøg og damp!

Midt i den tyske hovedstad ligger bydelen Mitte. Storebror Otto siger, at det er meget smart – for Mitte betyder midt i. Bydelen har mange spændende seværdigheder. Både meget gamle, historiske bygninger og mere moderne ting.

Et sted i Mitte, som hverken er helt nyt eller helt gammelt, er den store plads, Alexanderplatz. Far fortæller Ella Bella og storebror Otto, at Alexanderplatz er et godt eksempel på den tid, hvor Berlin var opdelt i to. For som de har lært, da de besøgte Potsdamer Platz (Stål & Glas på Potsdamer Platz … (Berlin #42)), delte den enorme Berlinmur i lidt mere end 28 år byen i en østdel og en vestdel.

Alexanderplatz lå i den fattige østdel. Det synes Ella Bella godt, at man kan se. Bygningerne virker lidt tilfældige og på en måde kaotiske. Berlinmuren er heldigvis væk i dag, og byen er igen samlet til én by. Nogle steder har man valgt at beholde lidt af muren, så man kan huske, hvordan det var engang. Ella Bella, storebror Otto, Mor og Far har allerede besøgt et par af stederne (læs f.eks. om familiens besøg ved East Side Gallery: Verdens lææængste galleri … (Berlin #19)). Både Ella Bella og storebror Otto håber, at de kommer til at se flere af stederne, så de kan lære mere om den store mur.

Læs mere om Alexanderplatz og dens interessante historie lige her: www.berlin-guide.dk

Og læs forresten også om familiens tur op i Fjernsynstårnet: Fjernsynstårnet igen igen … (Berlin #24)

Posted by Sara

Leave a comment


Scroll to Top