Ahhh, få varmen i bølgen blå …
(Vadehavet & Ribe #24)


Når det rigtigt begynder at blive koldt og mørkt udenfor, er noget af det bedste, Ella Bella og resten af familien ved at tage i svømmehallen. Og endnu bedre er det, hvis det er en svømmehal med et badeland.

På familiens forrige tur til Vadehavet & Ribe var hovedformålet at opleve det fantastiske naturfænomen Sort Sol (læs mere om besøget her: Sort Sol over marsken … (Vadehavet & Ribe #20)). Ud over at være en helt igennem enestående oplevelse, var det også en bidende kold omgang. For sådan at stå med fødderne plantet solidt i marsken og vente på de mange tusinde stære, som først kommer frem omkring solnedgang – det kræver nærmest flyverdragt og hue!

Så godt var Ella Bella, storebror Otto, Mor og Far dog ikke påklædt. Så da de samme aften kører hen til det sted, de skal overnatte i Ribe, bliver de enige om, at de dagen efter skal finde en svømmehal. For mon ikke der er én i nærheden?

Familien har heldet med sig! For i Esbjerg, ikke så langt fra Ribe, ligger Svømmestadion Danmark. Ud et stort bassin med 50 meter baner, er der et subtropisk badeland med lige præcis alle de ting, familien har brug for for at få varmen. Ud over et stort legebassin er der nemlig både boblebad, sauna og et varmtvandsbassin med lav vandhøjde. Og så er der en laaang vandrutchebane, som starter i 6 meters højde og er hele 54 meter lang!

Til sidst men ikke mindst har badelandet også et bølgebassin. Dét er noget især storebror Otto glæder sig til at prøve. Så inden han lægger sig til at sove den aften, finder han badebukser og dykkerbriller frem. Nu skal han bare have overtalt Ella Bella til at tage en tur i bølgen blå med ham …

Læs mere om Svømmestadion Danmarks åbningstider, entrépriser o.l. her: www.svdk.dk

 

Posted by Sara

Leave a comment


Scroll to Top