Flere Fine Forme …
(Malmö #6)

Jævnfør gårdsdagens indlæg med brunkager udstukket som den berlinske Ampelmann – så gæt engang, hvor Mor også har husket at købe sjove kageforme fra på hendes mange rejser rundt i verden.

Formen til venstre er købt før Ella Bella og storebror Otto blev født. Både Mor og Far drømmer sig væk til New York, når de spiser brunkager i denne form… Figuren til højre fandt Mor sammen med Ella Bella på tøseturen i Malmö i starten af december. (Hvis ikke I umiddelbart kan se, hvad den lille kompakte form skal forestille, så er det måske en hjælp, at Ella Bella købte formen som en gave til hendes lille veninde My…). I kan finde formen + andre figurer fra Mumitrolde-universet i den finske Iittala-butik tæt på Malmös Lille Torv. 

Adressen er: Iittala Store Malmö, Skomakaregatan 6.
Der er åbent alle hverdage fra kl. 10-18 og lørdage 10-16.

Posted by Sara

Leave a comment


Scroll to Top